Hos MOHO Works er vi eksperter inden for manuel svejsning, og vi har igennem årene brugt de mest effektive og kvalitetsbevidste svejsemetoder.
Manuel svejsning er den traditionelle form for svejsning. Den manuelle svejsefunktion bruges ofte til mindre opgaver, ofte af høj kompleksitet, og hvor antallet af emner ikke kan sammenlignes med en serieproduktion. Den individuelle svejseopgaves kompleksitet skaber ikke udfordringer for os i MOHO Works, da vi har adskillige års erfaring med netop manuel svejsning.
Vi har en stor svejseafdeling, med flere svejsestationer, så vi netop kan gribe den pågældende svejseopgave rigtigt an, og sikre den højeste kvalitet og den største præcision ved bearbejdningen af de forskellige emner.
Hos MOHO Works kan vi håndtere opgaver som skal udføres ved TIG-svejsning, MIG-svejsning eller MAG-svejsning. Udover manuel svejsning, tilbyder vi også robotsvejsning og punktsvejsning. Vi benytter os af forskellige svejse- og loddeteknologier afhængigt af krav og materiale. Vi arbejder primært i jern, rustfrit stål og aluminium, men vi kan også håndtere andre materialer.